munden for fuld

Netdating, jeg fik et lille indblik i det feminine perspektiv, i går, da jeg rekognoscerede Café Bjørg. Forhåbentlig møde jeg en kvinde der, fredag. Men i går, søndag, kikkede jeg forbi, for at sikre mig, at caféen var, som jeg huskede den. Og fordi jeg havde ½ time til overs, før jeg skulle møde en bifyr fra xxDark, a pro pos netdating.

Jeg sad så der og søbede i en kop kaffe, da to flotte kvinder kravlede op på hver deres stol i vinduespartiet. Mor og datter viste det sig, og datteren var meget åben i sin beretning om sit liv, som var ved at gå op i limningen. Og så var det, at de to yndigheder udvekslede synspunkter om netdating. Datteren synes det var meget spænende at støve en fyr op på nettet, og skrive sammen med ham. Men indtil nu havde de mænd, hun valgte at date, ikke levet op til forventningere. Det var ingen sammenhæng mellem det billede, der tegnede sig i mail-korrespondancen, og den fyr hun mødte i byen. Og de talte om, hvordan kvinden investerede en masse forhåbninger i projektet, alt for mange urealistiske forventninger. De talte ikke om fake og snyd, men om kvinders alt fo rhøje forventninger. Moren argumenterede for, at man mødtes på den gammeldagse måde, datteren holdt fast i, at nettet gav større muligheder, og at hun ikke ville lade sig gå på af skuffelserne.

Og så var det jeg stillede op på S-togstationen, for at møde en date fra xxDark. Fyren stod der, blot det var jo rart. Jeg mener, hvor tit er det ikke, at folk udebliver fra den aftale de har truffet over nettet? Jeg har i et hvert fald oplevet det mange gange. Og han svarede nu meget godt til mine forventninger. Lidt manisk måske, men det er heller ikke nemt.

Vi fandt Lookey Lookey, og smuttede indenfor, betalte vore 100 kroner og fik nøgle til et alt for lille garderobeskab. Det eneste sted, jeg kender, med fornuftige gardrober er Amigo. Og så var det, at jeg lige måtte kæmpe i mod en skuffelse; dumt, men sådan er verden. Nøgen, men med sko og sokker... det er da bare for meget. OK, jeg indrømmer, der er meget på gulvet, vi ikke bryder os om at få op mellem terene, men alligevel.

Nå, vi gled ind i mørket, rigtigt meget mørkt og cigaretrøg. De evindelige monitorer med pornofil lyste lidt op i de små rum, vi fandt en bred køje for enden af gangen, og kammeraten begyndte at suge, slikke og bide; helt ok. Enkelte fyre kom, og stillede sig op og betragtede os, men smuttede igen. Jeg var lidt nede over, at fyrens pik var lille. Normal, men lille. Og at de andre nøjedes med at betragte os. Mundknæpperiet varede længe, rigtigt længe, og jeg kunne ikke finde ud af at tage et initiativ. En fyr jagede sin pæne pik ind gennem et gloryhole. Jeg opfordrede min kammerat her til at tage den under behandling, hvad han gjorde halvhjertet. Selvfølgelig kunne jeg have gjort det selv... kommer jeg i tanke om. Men jeg forsøgte bare at flytte fokus væk fra mig selv. På et tidspunkt spurgte fyren om jeg ville bolle ham. Det ville jeg meget gerne, men lige som jeg skulle finde vejen ind, krøb min pik sammen, som i forskrækkelse. Jeg kunne simpelt hen ikke, og jeg var bare ikke i stemning. Altså... slettes ikke. Så af gode grunde proklamerede jeg en pause, en kop kaffe, han fik sig en smøg. Så lidt mundknæpperi igen, og nok en pause, en lang en, fyren hjalp sig selv, jeg kunne ikke tage mig sammen og hjælpe ham... og han takkede pænt af, og håbede vi sås igen. Sjovt, at jeg følte, at det var min skyld at kemien ikke var der. Men det var den godt nok heller ikke, i et hvert fald ikke i min oplevelse af tingerne. Pinligt.

Så nuldrede jeg lidt rundt i Lookey, men det fungerede ikke for mig. Der var et darkroom med gloryholes. E fyr stod og fik pik af en, så af en anden og en tredje... svært at se i mørket. Men mange... jeg var helt misundelig. Nogle fyre stod og sexede i korridoren..., jeg var uberørt. Sådan plejer jeg ikke at reagere... får altid lyst til at være med, når kammeraterne leger. Og lidt apatisk stak jeg pikken ind i et hul, og der var en mund på den anden side. En mund og en hånd og jeg kom hurtigt. Pudsigt..., men ok.

På vej ud kom der en kvinde ind, trusser og et stort hår. Fuldstændig panik i Laksegade. Så jeg måtte lige bevilge mig en kikker; hvordan ville dette spæne af? Og det gjorde det ikke. Mosteren her satte sig i den ene sofa, fyre inklinerede, men blev værfet af, hun satte sig i en anden sofa, andre inklinerede med det samme sørgelige resultat og sådan blev det ved... og jeg gad ikke overvære det, men vågede mig ud i byen. Nix... tror ikke Lookey er mit sted.... og jeg må erkende, at sexlysten er en uhåndterlig størrelse.

Så i dag, mandag, har jeg tænkt lidt over det med netdating, og overvejer om det er noget for mig. Jeg har det fint med at støve fyre op i klubberne, men jeg savner da også noget mere forudsigelighed og at lære folk at kende bedere. Egentlig savner jeg venskaber indenfor det erotiske...., hummm.... må vist krybe i tænkeboks.