Mentalt forbereder jeg mig på at bruge en slave.
Når jeg løber, forsøger jeg at mærke... høre min indre stemme, og hvordan jeg har det med, at bruge en slave. Tænker på det om aften, lader fornemmelserne vokse og modnes... og ja, jeg er klar til en slave.

Hvordan jeg har det med autoritet?
Mandatmagten for mine autoritative indgriben har altid været sagsforhold, og ikke personlige tilskyndelser. Jeg har ikke brugt initiativret til at tilfredsstille egne behov. Og det har generet mig, når jeg har overværet kollegaer eller ledere, som bruger deres magt tilfældigt og for at tilfredsstille personlige motiver. Måske lidt 68ér agtigt...

Men jeg kan sagtens tage initiativer, fastholde føringen og leve med ansvaret, men det er ikke et fikst personlighedstræk, mere en kombination af en alsidig personlighed og faglig kompetence.
I mange år har jeg levet med rollen som officer og senere leder, hvor relationerne til andre har været defineret af, at de afventede mine beslutninger. Jeg kan altså godt indlede og opretholde en relation, hvilende på autoritære relationer.
Jeg har ikke behov for, at spørge den anden; hvordan funger dette,- hvordan har du det med det? Osv. At påtage sig en ledelsesmæssig opgave betyder, at man sætter opgaven op mellem sig og de andre. Også når opgaven er erotisk lyst.

Men nej, jeg er ikke en autokratisk person, men jeg kan bruge magt, initiativ og fastholdelse, når jeg skønner det ønskeligt, og lade mig lede og underkaste mig andre, når det er hensigtsmæssig.
Nå..., ser måske ikke for kønt ud dette her... men lader det nu alligevel stå. Måske kan formuleringerne nuanceres senere.

Men i den erotiske funderede ”slave- master” relation er det netop ens personlige tilskyndelser som definerer relationen. Det er ok, at nyde at spanke slaven, det er legitimt at give sig hen i en piskeseance..., det er befriende, bare at slippe ens lyster løs...., selv om jeg jo også har et ansvar, skal tage hånd om... holde en hånd under.

Og jeg har lyst til det rigtigt dirty; når den anden omtaler sig som en slaveso..., oh Gud... bliver helt stakåndet...må vist bede værtinden om et par tre store badehåndklæder, vist det lykkedes for at mødes på onsdag.


Og så til noget helt andet.
I dag fik jeg en mail fra Boyfriend, hvor de spurgte til, om jeg havde glemt mit navn og kode. Og ja... jeg har ikke kunne aktivere min profil, siden jeg fik gang i internettet for nogle uger siden. Og ja, jeg savnede faktisk Boyfriend.

Så nu har jeg skøjtet rund på seitet, læst profiler og hygget mig. Det er et skønt seit, og jeg havde mange hyggelige timer der, før sommerferien. De kontakter jeg fik, var brevvenner, og desværre er den sjoveste af dem, ikke længere på seitet. Synd.

Nå nej, en pensioneret politimand og jeg satte hinanden stævne i Body... tidlige forår, men det var ingen succes. Det var meget hyggeligere at skrive med ham, end at sexe med han... surt show. Siden har jeg tabt kontakten til ham.
En drastisk kvinde, på min egen alder, sexede med en masse unge kvinder og lagde billederne ud...hun er fortsat i gang, men uden de unge kvinders billeder.., men vi skrev nu aldrig om at mødes.

Oh Gud, kommer i tanke om en ung, meget teoretisk pige... universitetsstuderende, som var i chok over, at hun havde tævet elskeren, hendes hænder var blå af at slå så meget. Vi havde en lang brevveksling..., husker, hvorledes hun reflekterede over, at det at bære et slips, gav hende et kick.... Og vi diskuterede Foucault ...

Generelt er det til at blive dårligt over, alle de skønne profiler man kan ramle ind i... og at man aldrig får kontakt med dem. Jeg ved ikke, hvad som går galt. Så meget er i et hvert fald sikkert, jeg faker ikke en date, jeg møder op, og er ikke bleg for at indgå i en relation. Og jo.. der er da blevet til en del, men indtil nu har det fungeret bedst med kontakter face to face i swingermiljøet. Heller ikke der har jeg kunne etablere kontakt via profiler, så nær som med et sødt par.

Nå... PrettyPernille ser nu lovende ud... fra Forum..., så jeg er ikke den, der klager.